tilbage

En god dag på havet

Det er lørdag morgen, vækkeuret ringer kl.6.00, det sidste bliver pakket, og madpakken bliver smurt. Man drager mod den aftalte havn, møder de andre og begynder og læsse ombord på fartøjet. Havnen bliver forladt og man sejler ud mod den aftalte position. Ofte er man fremme ved positionen kl. 9.30, vraget bliver slået på ekkoloddet, og mærkbøjen bliver smidt.

Første dykkerhold hopper i. Ofte har man haft mange dyk på samme vrag før man begynder at lokalisere ting, men den lørdag kan jo være den, hvor man er heldig. Man får trukket en line ind, hvor man har valgt at grave og går i gang. Begge hænder bliver begravet i mudderet, og sigten bliver meget ringe (sort).

Pludselig mærker man en kasse ligge lidt om på siden, man graver den fri og begynder at bakke ud af vraget, så man kan få god sigt. YES - det var den lørdag. Man opdager, at der er håndtag og fine låse af messing. Man klamrer kassen, som om det var et lille barn, og begynder opstigningen.

Oppe på skibet står folk klar til at hjælpe, hurtigt kommer man af udstyret, lægger sig på knæ og åbner kassen med megen forsigtighed. Lørdagens dyk blev så dykket, hvor vragets sekstant igen så dagens lys efter over 60 år på bunden. Efter 2 dyk på vraget nås hjemmet igen kl. 17.00, hvor så der starter uger/måneder af konserveringsarbejde.

Sådan er ofte en vragtur for de 8 odenseanske sportsdykkere, som kalder sig Garagedykkerne. De fandt sammen over den fælles interesse, som var vragdykning for ca. 20 år siden. Vi har i årevis brugt vores fritid på skibsvrag i danske farvande.

Fundene herfra gemte vi i en del år i en garage, hvor vi derfra fik navnet Garagedykkerne. Rige er vi ikke blevet, hvis talen vel at mærke går på guld, men socialt samvær og spændende oplevelser har der til gengæld været rigtig mange af.